Mere om PROTECTOS® ConSeal
PROTECTOS® ConSeal beskytter effektivt belægningssten, murværk, sandsten og tagsten imod vandindtrængning og slid. Imprægneringen anvendes på mineralske overflader, hvor den trænger dybt ind i materialet og forstærker betragteligt mod både dagligt og mekanisk slid.
Produktet bremser effektivt indtrængning af vand og opløselige salte og giver en langtidsvirkende visuel afperleeffekt. Denne reduktion i materialets vandoptagelse bidrager positivt til bekæmpelse af mikroorganismer såsom mos, alger og flisepest – og gør at fliser og murværk tørrer hurtigere op efter regnvejr. PROTECTOS® ConSeal’s meget høje indhold af aktive stoffer sikrer en lang holdbarhed.
Den vandbaserede, klare væske påføres med Airless-system på fuldt hærdede nye og gamle overflader. For at sikre høj indtrængning skal overfladen være afrenset og lufttør. Planter, glas, træ, plastik, metal og lignende som er følsomme over for alkaliske påvirkninger beskyttes. Tørretid fra 4-8 timer alt efter underlagets absorberingsevne.