Borebiller

Borebiller beskriver et antal arter af træborende insekter. En voksen borebille er brun og 3-5 mm lang og kan leve både i nåle- og i løvtræ.

Men det er faktisk slet ikke de voksne borebiller, men derimod borebillens larver, der ødelægger træet. I larvestadiet bruger man betegnelsen “træorm” om disse små larver, som borer sig ind i og æder træet. Larverne bliver 5-6 mm lange og er mellem 2 til 8 år om at udvikle sig afhængig af bl.a. temperatur og fugtighed i træet. Hvis fugtindholdet i træet bliver under 11% går udviklingen dog i stå.

Et typisk tegn på borebiller i et træværk er de små indgangshuller på 1-2 mm i diameter i træets overflade. Det fine drys fra flyvehullerne er også meget karakteristisk og på oversiden af tømmeret kan der ved borehullerne tillige være synlige tuer af boremel.

De voksne borebiller har flyvetid fra juni til august og modsat larverne lever de typisk kun i et par uger. Her når hunnerne at lægge op til 60 æg i sprækker i træet og i gamle flyvehuller.
Et borebilleangreb udvikler sig oftest langsomt, men kan under idelle forhold med årene fuldstændigt ødelægge træet. Ellers solide trækonstruktioner og gulve kan blive nedbrudt indefra og til sidst bryde sammen.

Vores behandling bekæmper borebilleangrebet – og forebygger nye angreb. Borebiller bekæmpes ved at angribe dem i mindst ét af deres udviklingstrin. Vi behandler synligt træværk, der er angrebet eller som kunne tænkes at være angrebet. Hvor det ønskes kan vi også tilbyde en forebyggende behandling af resterende træværk.

På grund af borebillens lange livscyklus er det er vigtigt at være opmærksom på, at der stadig kan være tegn på aktivitet i træet i 3-5 år efter behandlingen. Nyudklækkede larver, som først skal ud igennem spærrezonen på det behandlede træværk, overlever imidlertid ikke.

Kontakt os for en uforpligtende dialog om vores løsninger, services og kompetencer.

Udfyld kontaktformularen nedenfor allerede i dag og du vil høre fra os snarest. Det lover vi.